Mens de fleste af disse udtryk er fremmedsproglige afledninger af deres hovedaktivitet (frotteurisme kommer fra fransk og betyder "at gnide sig selv"), er der to seksuelle præferencer, der bærer navne på historiske personer: sadisme og masochisme. BDSM-fans vil sikkert nikke genkendende. Ja, vi kender dem begge, de står på vores boghylder!

Men mens Marquis de Sade (1740-1814) allerede var død, da hans navn blev brugt til at beskrive sadisme i det nye sexologiske felt, var Leopold von Sacher-Masoch (1836-1895) stadig i live. Og han brød sig ikke om tanken om at være eponym for en seksuel perversion. Men al modstand var forgæves. Hans roman Venus i pels beskrev en masochists kærlighedsspil alt for godt: at blive jaget eller bundet, at blive straffet, ydmyget og påført smerte af en kvinde, at opføre sig som en slave, at indgå en kontrakt.

At blive berømt har også sine ulemper

Mens vi i dag har et navn for alt, fandtes der ikke begreber og kategoriseringer af den menneskelige seksualitet, da de Sade levede. Masoch oplevede derimod på første hånd, hvordan hans navn blev brugt i denne sammenhæng. Det skyldtes formentlig hans succes som forfatter, der gjorde hans værker ret berømte.

Den østrigske psykiater Richard von Krafft-Ebing var den første til at samle alle seksuelle afvigelser og såkaldte perversioner i form af sygehistorier, som han udgav i 1886 i sit værk Psychopathia sexualis. Man må dog ikke glemme, at på det tidspunkt blev alt, hvad der gik ud over samleje, stemplet som perverst! Og derfor finder vi også cunnilingus, fellatio og psycholagnia, som står for seksuel ophidselse gennem dagdrømme og fantasier. Som du kan se, er der sket meget i opfattelsen af afvigende adfærd siden da!

Von Krafft-Ebing kunne ikke finde på noget bedre end at bruge Masochs navn til at beskrive ønsket om underkastelse og skabe masochisme ud fra det. Selv mod forfatterens vilje, som ønskede at blive opfattet som en seriøs forfatter. Men desværre havde han skrevet et værk, der i høj grad handlede om netop dette begær.

Elsk mig, slå mig, torturer mig

Venus in Fur blev udgivet i 1870 og er stadig en erotisk klassiker i dag. Mange af de gamle værker har bevaret deres fascination.

• Hvem har ikke hørt om Casanovas erindringer?
• Eller de Sades mesterværk Justine?
• Josephine Mutzenbachers liv fra slutningen af det 19. århundrede har stadig sine fans i dag.

Vi kender primært disse bøger fra film og teaterstykker. Venus in Fur, en klassiker inden for erotisk litteratur, er også blevet filmatiseret og opført som teaterstykke flere gange. Roman Polanski har netop lavet en glimrende film af samme navn baseret på denne roman.

Plottet i korte træk: En mand forguder en kvinde, vil giftes med hende og binde sig til hende for evigt. Men hun foreslår, at han indgår en kontrakt for et år. Han skal være hendes slave. Det er han kun glad for. Minder det dig om noget? Ja, præcis, Shades of Grey fejrede en lignende succes med sine omvendte roller, som Masoch gjorde med sin roman. Hvad han dog mangler, er de præcise beskrivelser af de seksuelle handlinger. Det hænger nok sammen med, at Masoch holdt sig til den censur og tolerance, der var gældende på det tidspunkt: Diffus seksualitet blev tolereret, men i mindre grad organiske og psykologiske detaljer.

Mens bøger som Shades of Grey lander på bestsellerlisterne i dag og endda læses offentligt, så alle kan se dem, var Venus in Fur en skandale på trods af al sin pornografiske tilbageholdenhed. Og selv om der ikke er nogen sexscener i traditionel forstand, blev denne roman forbudt i Tyskland så sent som i 1958 og blev faktisk ikke genudgivet før i 2001! For det, der bliver tydeligt i forholdet mellem hovedpersonerne, er den magt og fascination, som erotisk underkastelse kan udøve på mennesker. I det dengang meget snerpede Tyskland var det virkelig ikke noget, som de nybagte tyske statsborgere ønskede at blive udsat for. Det var trods alt meningen, at de skulle arbejde, ikke have det sjovt!

SM bliver til BDSM

En interessant idé, hvis Krafft-Ebing havde betragtet den første del af sit efternavn, Sacher, som grundlaget for sin seksuelle perversion. Sacherisme i stedet for masochisme. Men jeg har en mistanke om, at Sacher-kagen allerede fandtes dengang. Og østrigerne ville bestemt ikke have tilladt, at deres egen nationalskat blev nedgjort under nogen omstændigheder. Psykiateren ville nok have bidt tænderne ud. Men måske ville sadisme og sacherisme have lignet hinanden for meget. Sadosacherisme? Kunne man have taget det alvorligt?

Hvorom alting er, så har vi i dag længe talt om BDSM i fagkredse og blandt elskende, hvor der skelnes yderligere mellem Bondage & Disciplin, Dominans & Submission og Sadisme & Masochisme. Men i dag beskæftiger vi os også meget indgående med disse seksuelle praksisser, som nu næsten er blevet socialt acceptable. Og er der i virkeligheden ikke en lille sadomasochist i os alle?

Anja Drews - kvalificeret seksualunderviser for ORION