
Ildelugtende luft i maven: Hvad er årsagen til det?
Vi har alle sammen luft i tarmene eller flatulens - nogle gange er det relativt lugtfrit, men andre gange stinker det ligefrem. Hvis du har ildelugtende luft i maven og skal af med den offentligt, risikerer du kritiske eller endda forargede blikke. Men hvad er årsagen til den grimme lugt? Dybest set skyldes det bakterier, som producerer gasser i tarmen, når vi fordøjer vores mad - de kan lugte, men de kan også være lugtløse.
Flatulens kan blive en rigtig stinkbombe, hvis du spiser en proteinrig kost. Når proteiner nedbrydes, producerer tarmbakterierne svovlbrinte, hvis lugt minder om rådne æg. Jo flere proteinprodukter man spiser, jo værre kan lugten være.
Men forstoppelse kan også være årsag til ildelugtende prutter. Ikke nok med at luft i maven stinker , den kan også være smertefuld, fordi den ophober sig i tarmen og ikke kan komme ud på grund af afføringen foran den. Når man endelig er i stand til at gå på toilettet, frigøres gassen som regel særligt voldsomt.
Hvad kan man gøre ved ildelugtende luft i maven?
Æg, kød, bælgfrugter og mejeriprodukter indeholder meget protein. En løsning kunne være at skifte til en kost med lavt proteinindhold. Men da proteiner er en vigtig del af vores kost, skal man være forsigtig. Mejeriprodukter som yoghurt eller ost er vigtige for opbygningen af vores muskler, og det calcium, de indeholder, er vigtigt for vores knogler. Du bør drøfte dette med din læge, hvis du overvejer at foretage en ændring.
Fødevareintolerance: tjek andre årsager
Som beskrevet ovenfor kan du overveje at ændre din kost efter råd fra din læge, hvis du har vedvarende luft i maven. Men du bør også undersøge, om luft i maven kan være relateret til f.eks. fødevareintolerans. I dette tilfælde er mave-tarmkanalen ikke i stand til at fordøje nogle fødevarekomponenter korrekt eller fuldstændigt, hvilket kan føre til øget luft i maven og andre symptomer som f.eks. mavesmerter. Det er bedst at føre maddagbog, så der kan drages konklusioner om dine spisevaner.
