Ingen kan lide at tænke på at blive alvorligt syg, komme ud for en ulykke eller få et slagtilfælde. Nej, de fleste af os foretrækker at skubbe tanken om det langt væk. Derfor er det meget få tyskere, der har et livstestamente, en sundhedsfuldmagt eller en forældremyndighed. Konsekvenserne kan være dramatiske: I stedet for en ægtefælle bliver en helt fremmed udpeget af retten som værge. Og hvis børn mister deres forældre i en ulykke, bliver de ikke anbragt hos slægtninge eller faddere, men på et plejehjem. En patient holdes kunstigt i live i årevis, selv om han ikke ønskede det.
I en nødsituation er de pårørende som regel rådvilde og aner ikke, hvad deres kære ville ønske. Især når der skal træffes en hurtig beslutning i en nødsituation, er det vigtigt, at den pågældendes ønsker kommer klart til udtryk på skrift. Der findes forskellige direktiver, som vi kan bruge til at specificere, hvem der skal passe på os i tilfælde af en nødsituation, hvor vi ønsker at bo, hvilken medicinsk behandling vi ønsker - og hvad vi bestemt ikke ønsker. Dokumenterne skal tjekkes regelmæssigt for at sikre, at de er opdaterede, for hvis de er forældede, vil de ikke længere være effektive.
Hold dokumenterne let tilgængelige
Forsigtighed er godt, men dokumenterne er ubrugelige, hvis ingen ved, hvor originalerne er. Den bemyndigede repræsentant har nemlig absolut brug for dem og kan ikke handle uden dem. Derfor er det bedst at opbevare dem samlet i en lettilgængelig mappe. Direktiverne bør også kontrolleres regelmæssigt - f.eks. med hensyn til den aktuelle adresse.
Forhåndsdirektiv om pleje
Efter en ulykke eller et slagtilfælde kan vi alle komme i en situation, hvor vi ikke længere kan handle. Men der skal stadig træffes vigtige beslutninger. F.eks. om der skal foretages en operation, eller om man vil have det bedre på et plejehjem. Det forudgående plejedirektiv er en slags sikkerhed, hvis du en dag får brug for juridisk pleje, fordi du selv er blevet ude af stand til at handle.
Præcise instruktioner: Det specificeres skriftligt, hvem der skal være plejepersonale, og hvem der under ingen omstændigheder skal være det. Det bestemmes også, hvor og hvordan den pågældende person ønsker at bo. Om indgreb som f.eks. indsættelse af en ernæringssonde er ønsket eller uønsket. Det kan også specificeres, at plejeren f.eks. skal sende gaver eller penge til pårørende til jul. Plejeren køber så gaverne for personens penge. Ønskerne skal formuleres så præcist som muligt, så der ikke sker fejl. Den hjælper, der er nævnt her, kan dog kun blive aktiv, hvis vedkommende er erklæret egnet af en domstol.
Ganske uformelt: Du kan blot tage et stykke papir og skrive dine ønsker til en mulig plejer på det. Det kan også gøres på en pc. Forbundsministeriet for justits og forbrugerbeskyttelse har offentliggjort en formular til dette online på www.bmjv.de. Under alle omstændigheder skal underskrift, sted og dato stå på formularen. For at bekræfte det kan du underskrive og datere den igen hvert andet år. Det skal være i original, en kopi er ugyldig.
Livstestamente
Nogle mennesker er bange for, at der ikke vil blive gjort alt, hvad der er medicinsk muligt for dem, når de bliver gamle eller alvorligt syge. Andre frygter det modsatte: at lægerne i sådanne situationer vil udnytte alle tekniske muligheder og ikke lade patienten dø. For at sikre, at patientens anvisninger kan gennemføres i en nødsituation, har livstestamenter været tilgængelige siden 2009.
Forkert formulering: Et sådant dokument er dog ikke gyldigt i alle tilfælde. Læger kan ignorere livstestamentet, hvis det f.eks. ikke er juridisk forsvarligt - hvis det f.eks. er ufuldstændigt eller upræcist. Formuleringen "Jeg ønsker ikke at leve under uværdige omstændigheder" kan være nyttig som en retningslinje, men den er ikke bindende. For hvad er egentlig uværdigt? Noget forskelligt for alle. Det skal derfor formuleres meget præcist, hvad patienten ønsker: kunstig ernæring: ja eller nej? Ventilation: ja eller nej? Genoplivningsforsøg: ja eller nej?
Gode formularer: Blanketter og hjælp til formuleringen kan findes på internettet: hos delstaternes lægeforeninger, på www.bundesgesundheitsministerium.de eller hos forbrugerrådgivningen. Centret råder til forsigtighed, når man bruger eksempler på formularer fra internettet med foruddefinerede formuleringer. Det skyldes, at alle bør oprette et livstestamente efter deres egne personlige ønsker og ideer. Også her gælder: Formularen er ligegyldig, datoen og underskriften er vigtig. Du er på den sikre side, hvis du begrunder dine ønsker, og hvis familielægen også skriver under.
Afgørelse om forældremyndighed
Virkeligheden er, at hvis der ikke er nogen afgørelse om forældremyndighed, vil familiedomstolene beslutte, hvor mindreårige børn er bedst placeret i fremtiden. Hvis kun den ene forælder dør, får den anden automatisk forældremyndigheden alene, også selv om de to ikke var gift, var separeret eller skilt. Forudsætningen er dog, at begge forældre har udøvet fælles forældremyndighed. Hvis moderen har haft forældremyndigheden alene, kan man se bort fra den biologiske far. I øvrigt har børnene selv først noget at skulle have sagt fra de er 14 år.
Rimelig tvivl: Yngre børn bliver som regel hørt, inden retten træffer sin afgørelse, men det er ikke et krav. Det er heller ikke en selvfølge, at nære slægtninge eller faddere får forældremyndigheden. Dommerne behøver ikke at følge kendelsen, men de følger den som regel. De afviger fra den, hvis der er begrundet tvivl om værgens egnethed - for eksempel hvis bedstemoren er udpeget, men hun er for skrøbelig til at tage sig ordentligt af barnet. Hvis dommeren ikke mener, at en person er egnet, kan han eller hun udpege en foreningsværge eller ungdomsværnet som værge, og barnet bliver så anbragt i en plejefamilie eller på et opholdssted.
Formaliteter: Forældremyndighedsafgørelsen skal altid skrives i hånden, indeholde sted og dato og underskrives i hånden. Det er en hjælp, hvis ønskerne forklares i detaljer - også selvom en person under ingen omstændigheder skal være værge.
Varig fuldmagt
De fleste mennesker antager, at de automatisk vil blive repræsenteret af deres ægtefælle, voksne børn eller nærmeste familie, hvis der sker noget med dem, og de bliver uarbejdsdygtige. Men det er forkert. Ægtefæller eller slægtninge kan kun overtage medicinske og økonomiske anliggender, hvis de på forhånd er blevet bemyndiget til det ved en såkaldt fuldmagt.
Værgemålsretten: Denne fuldmagt skal absolut registreres i det føderale notarkammers værgemålsregister. Det er nemlig her, omsorgsretten først kontrollerer, om der findes en fuldmagt. Det kan gøres på www.vorsorgeregister.de og koster mellem 10 og 20 euro.
Klare instruktioner: Hvis denne fuldmagt ikke findes, vil staten gribe ind. Værgemålsretten beslutter så, hvem der skal tage sig af personens anliggender. Det kan være en nær slægtning som f.eks. en ægtefælle - men en tredjepart kan også udpeges. De pårørende har så ikke længere nogen indflydelse på den juridiske plejers beslutninger. Hvis de finder det nødvendigt, kan de endda sælge personens hus for at betale for eventuelle plejeomkostninger. Dette er dog kun tilladt med rettens tilladelse - pårørende bør derfor altid sørge for at indhente rettens tilladelse i sådanne tilfælde. Fuldmagten kan skrives i hånden eller på en pc. Tydelige instruktioner, sted, dato og underskrift er vigtige.
Du er måske også interesseret i dette:
Kvinder i pensionsfælden: Tag de rigtige forholdsregler nu
Varig fuldmagt: Hvad skal jeg overveje?
Den bedste pensionsordning for kvinder over 40 år
Tag de rigtige forholdsregler: Sådan sparer du op til din pension
Pensioner til kvinder over 40: Hvad kan stadig betale sig?
Planlæg godt: De vigtigste økonomiske tips til kvinder
Smart pensionsopsparing: Sådan forbereder du dig på alderdommen