Rebound-effekt: Hvorfor medicin bør udfases

At stoppe medicinering fra hundrede til nul kan give bagslag. Hvorfor langsom nedtrapning nogle gange er bedre for at undgå rebound-effekten.

Frau mit Tabletten© iStock
Nogle former for medicin bør ikke stoppes med det samme.

Hvad er rebound-effekten?

Mange mennesker, der har været på slankekur, kender yoyo-effekten: Når man har nået sin drømmevægt og er tilbage på en normal kost, tipper vægten hurtigt over igen. Dette fænomen forekommer også med medicin: Hvis man tager et lægemiddel over en længere periode og derefter stopper pludseligt, kan det problem, som det blev brugt til at behandle, i værste fald vende tilbage. Den såkaldte rebound-effekt er dog normalt kun kortvarig og kan undgås med et par tricks. Med visse former for medicin giver det dog mening at udfase dem over en længere periode.

Hvorfor medicin bør udfases

Effekten kan vendes, og rebound-effekten kan forekomme i stor skala - receptpligtig medicin som højdosis smertestillende midler eller antidepressiva kan forårsage intense tilvænningseffekter og udløse abstinenssymptomer, når de ophører. Det kan også ske med håndkøbsmedicin. Afsvækkende næsespray med aktive ingredienser som oxymetazolin eller xylometazolin kan f.eks. forårsage tilvænning efter bare en uge.

Hvis man ikke længere bruger sprayen, svulmer blodkarrene endnu mere op. Så er der flere muligheder: kold tyrker, dvs. holde ud, indtil slimhinderne er regenereret, eller afvænning af det ene næsebor først og så det andet. At øge intervallerne mellem sprayene forlænger på den anden side afvænningsprocessen unødigt.

Denne såkaldte "nedtrapning" kan dog være nyttig, hvis medicinen for eksempel har øget antallet af receptorer, og dette nu skal falde igen, for eksempel i tilfælde af sovepiller med ingredienser som benzodiazepiner, betablokkere (antihypertensiva) og protonpumpehæmmere (mavebeskyttere). En plan for reduktion af dosis bør udarbejdes sammen med lægen, så deres virkning ikke vender sig til det modsatte.

Rebound-effekt: Hvorfor det er problematisk at stoppe hurtigt med antidepressiva

Antidepressiva er blandt de hyppigst ordinerede lægemidler i de vestlige lande. Hvis du vil stoppe med at tage dem, bør du altid reducere dosis meget langsomt. Det skyldes, at især pludselig udtrapning kan føre til et "akut abstinenssyndrom". Nogle symptomer ligner den underliggende sygdom, dvs. depression, f.eks. med angst og selvmordstanker. Men der kan også opstå helt andre symptomer som diarré eller nervefornemmelser.