Men i et forhold? Især når den anden person er sprængfyldt med lyst? Så kan lystløshed være en reel kilde til spændinger. For jo mere lyst den ene har, jo mindre har den anden ofte. Eller for at sige det omvendt: Jo mindre lyst den ene har, jo mere presserende bliver det for den anden. Den aktive partner føler sig pludselig ikke længere accepteret eller endda elsket, mens den sløve partner føler sig presset og har en følelse af ikke rigtig at være ønsket. Det er, som om den anden person kun ønsker at få opfyldt sine fysiske behov.
Et typisk dødvande. Intet fungerer længere. Man skubber hinanden længere og længere op i et hjørne. Og det virker, som om den mere presserende partner er skyld i elendigheden, og at den sløve partner ikke kan gøre for det. Når lysten er væk, er den væk. Der er ikke noget at gøre ved det. Men er det virkelig tilfældet? Eller er der måske en anden måde at se det på?
Normal ægteskabelig sadisme
Ikke at ville have sex, ikke at ville være fysisk tæt på sin partner, ser kun ud til at være en passiv holdning ved første øjekast. For det er ikke sådan, at den lystløse person ikke kan gøre for det. Tværtimod: Lystløshed kan også være et tegn på aktiv modstand. Sexterapeuten David Schnarch taler i denne sammenhæng om "normal ægteskabelig sadisme". Hvis du ikke giver mig, hvad jeg vil have, får du heller ikke, hvad du vil have.
"Nej", gør vi oprør! "Ikke mig!" Foldede arme, hovedet på skrå mod gulvet og stampende fødder. "Det ville jeg aldrig gøre! Det er barnligt!" Godt eksempel, ikke sandt? Og hvad kan jeg sige, jeg har også allerede gjort det. Hvis vi kigger ind i os selv, kan vi nok alle finde en lille antydning af denne form for lystfornægtelse. Hvis min partner ikke hjælper mig i huset, får han eller hun heller ikke nogen oral nydelse. Han eller hun har ikke lyttet til mig igen, så jeg reagerer heller ikke på hans eller hendes ønsker i sengen. Så enkelt er det. Ofte er vi ikke engang klar over denne mekanisme. Og det er ikke altid så let at afdække sammenhængene.
Barnlige adfærdsmønstre
Hvor kommer denne adfærd fra? Det er barnet i os, der er trodsigt. Vi gentager gamle mønstre fra barndommen. Schnarch kalder det den ulækre side af os. Han skriver, at vi alle "piner dem, vi elsker, mens vi lader, som om vi ikke lægger mærke til det." Og det gælder især i parforhold. Måske er det, fordi det er her, vi er mest sårbare.
I øvrigt sker denne adfærd ikke kun i romantiske forhold. Forældre når også et punkt, hvor de tilbageholder opmærksomheden fra deres børn. Blandt venner eller arbejdskolleger er det også helt almindeligt, at vi aktivt afviser noget eller os selv. I øvrigt får vi mere opmærksomhed på den måde. Med lidt held er vi centrum for opmærksomheden, mens alle andre forsøger at få os til at skifte mening. Det giver modstanderne magt over, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det er ikke den mest subtile måde, men negativ opmærksomhed synes nogle gange at være bedre end ingen opmærksomhed overhovedet.
At være voksen betyder at tage ansvar for sig selv
Hvad bør du gøre? Næste gang du befinder dig i en situation som denne, skal du gå i tænkeboks og overveje, hvad der egentlig foregår.
- Hvad ligger der bag sløvheden?
- Hvordan føles det i det øjeblik?
- Har du virkelig ikke lyst til det, eller VIL du bare ikke have lyst til det?
Det sidste er en stor forskel
Hvad vil du opnå med din adfærd? Hvis du vil have din partner til at ændre adfærd, bør der være andre måder at gøre det på end at trække den seksuelle opmærksomhed tilbage. Hvilke muligheder er der for at løse konflikten? Hvordan ville den voksne i dig handle? Hvis du følger disse tanker, kan du tage ansvar for dig selv. Tænk over, hvem du egentlig skader med din adfærd. For i sidste ende fjerner du et stykke af din egen vitalitet.
Anja Drews - kvalificeret seksualunderviser for ORION
Kilde: Schnarch, David. Den seksuelle lidenskabs psykologi. Piper Verlag GmbH: 11. udgave 2011, fra s. 363