"Selv da jeg gik i skole, drev jeg jævnligt mig selv og mine venner til vanvid. "Jeg har en rigtig dårlig fornemmelse, jeg er sikker på, at jeg får et F," sagde jeg før hver eneste prøve i klassen, selv om jeg altid var rigtig godt forberedt. På et tidspunkt kunne mine klassekammerater ikke længere høre på mig, for jeg fik som regel mindst et "godt" i sidste ende. Jeg blev ved med at fortælle dem, at jeg virkelig var meget usikker, men de andre blev irriterede på mig, troede ikke længere på mine bekymringer og stemplede mig som hovednørden.

Jeg lærte dengang, at det er bedre ikke at tale for meget om min manglende selvtillid. Men den ubegrundede frygt for at fejle var der stadig - og den blev værre: Jeg led under hele min kemiuddannelse med følelsen af, at jeg ikke var den rigtige. I laboratoriet var jeg ofte den eneste kvinde, der arbejdede blandt mænd, og jeg var meget opmærksom på ikke at begå fejl, så de andre ikke skulle opdage, at jeg ikke havde en anelse. Flere gange overvejede jeg at stoppe og studere noget andet i stedet. Det var der ingen, der kunne forstå - for absurd nok bestod jeg næsten alle mine eksamener med topkarakterer, fik konstant god feedback på mine præsentationer og blev endda tilbudt den mest eftertragtede af alle praktikpladser hos en stor medicinalvirksomhed.

Uanset hvor mange projekter jeg havde succes med, var jeg fast overbevist om, at jeg ikke fortjente æren. Jeg troede, at jeg kun havde succes, fordi jeg var så heldig. Til eksamen var det primært de fag, der passede mig, og ellers havde jeg været dygtig til at bluffe og skjule min manglende evne. Jeg var bestemt ikke et naturtalent, jeg måtte trods alt læse dag og nat til eksamen og forberede mine præsentationer så omhyggeligt, at jeg kunne have sunget dem til sidst. Fester, kaffe med venner, rejser eller hobbyer - alt det gik jeg glip af, fordi jeg troede, at jeg skulle læse hele tiden. I dag er jeg klar over, hvor høj en pris jeg betalte, fordi jeg ikke håndterede min angst dengang.

Jeg tog min doktorgrad og gik kort efter ind i den private sektor, fordi jeg fik så mange attraktive tilbud derfra. På trods af min store erfaring var jobsamtalerne noget af en prøvelse for mig. Det meste af tiden følte jeg mig som en bluff, næsten som om jeg var den mest uegnede person til det pågældende job - selv om det var virksomhederne, der havde henvendt sig til mig og ikke omvendt.

Nu arbejder jeg i kosmetikbranchen i Hamborg, hvor jeg tester og udvikler nye produkter. En vigtig oplevelse for nogle måneder siden hjalp mig med at få styr på min irrationelle frygt: Jeg deltog i en vens caféåbningsfest, selv om jeg skulle holde et foredrag dagen efter. Før i tiden ville jeg aldrig være taget af sted, men ville have brugt aftenen på at optimere præsentationen. Jeg havde det sjovt til festen. For første gang lykkedes det mig at give slip på fem. Da min præsentation gik rigtig godt, selv om jeg ikke havde drevet mig selv til vanvid, slog det klik: Der var ikke sket noget slemt, ingen tvivlede på mig. Hvorfor skulle de også det? Jeg er i faget. Jeg bluffer ikke. Det kan jeg godt.

Sikke en lettelse! For at undgå at falde tilbage i gamle mønstre fik jeg hjælp af en coach. Jeg lærte meget om mig selv - bl.a. at min frygt havde at gøre med min far, som ville have, at jeg skulle have det bedre økonomisk end ham. Siden da har jeg fået meget mere selvtillid - og mere fritid. Men jeg kan stadig huske mine præsentationer udenad den dag i dag. Jeg vil nok altid være perfektionist."

"Impostor-fænomenet" - et kvindeproblem?

Sabine Magnet, journalist og forfatter fra München www.magnetverlag.de giver tips og information om emnet.

Den konstante frygt for at fejle kaldes "bedragerfænomenet". Hvordan defineres det helt præcist?

"Bedragerfænomenet beskriver den manglende evne til at tilskrive ens succeser til ens egne evner og den samtidige frygt for, at ens egen formodede bedrageri vil blive afsløret. De berørte tror, at de selv bare bluffer og i virkeligheden ikke kan noget, mens alle andre er totalt kompetente."

Hvilke mennesker er mest tilbøjelige til at blive påvirket af denne form for selvundervurdering?

"For eksempel mennesker, der har lavt selvværd og er indadvendte. Folk med en perfektionistisk disposition har også en tendens til at undervurdere deres evner. I modsætning til hvad mange tror, er det ikke nødvendigvis et problem for kvinder. Ifølge undersøgelser påvirker det dog hovedsageligt mennesker, der beskriver sig selv med mere feminine egenskaber som social eller omsorgsfuld."

Hvor kommer denne fejlvurdering af sig selv fra, og hvad ligger der bag?

"Fejlvurderingen er ofte baseret på overbevisninger fra barndommen, for eksempel: Hvis du er klog, behøver du ikke at lære så meget. Det kan også være en reaktion på følelsen af ikke at høre til. Det kan f.eks. gælde for en person, som er den første i familien, der studerer. Andre fik kun ros som barn og er derfor ikke i stand til at vurdere deres evner, mens andre igen er blevet traumatiseret af oplevelsen af deres første fiasko. For sidstnævnte er det en strategi til at håndtere nederlag. Bedragerfænomenet kan være en beskyttende funktion. Man undervurderer sig selv, så faldet ikke bliver så dybt, hvis noget virkelig går galt."

Hvordan kommer bedragerfænomenet til udtryk, og hvornår bør de berørte søge hjælp?

"For det første er det ikke et syndrom eller en sygdom. Bedragerfænomenet forekommer i forskellige former, og mange mennesker lider kun af det i faser. Ikke desto mindre kan det føre til betydelige problemer. Nogle af de berørte er altid overforberedte og har derfor næsten ingen fritid. Andre fralægger sig ansvaret ved at skabe scenarier, hvor en god præstation slet ikke er mulig. De udskyder f.eks. arbejdet, indtil det ikke længere kan lade sig gøre. Denne selvsabotage fører til frustration og panik. Så snart du er mentalt og fysisk alvorligt svækket, bør du søge hjælp."

Hvad kan man gøre for sig selv, hvis man hele tiden føler sig som en fiasko?

"Det hjælper at læse om det og indse det: Du er ikke alene. Mange kreative mennesker og berømtheder lider af impostor-fænomenet. Eksperter anbefaler også at føre en succesdagbog, hvor du noterer alt, hvad du har opnået. Også vigtigt: Styrk din medfølelse med dig selv. Guidede selvkærlighedsmeditationer er nyttige her."

Læs også:

Alexithymi: "Jeg lider af følelsesmæssig blindhed"Hjælper-syndrom: afhængigheden af at være nødvendig"Kvinders bekymringssyndrom" og hvordan man siger farvel til detGenkende og handle på udbrændthedssymptomer