
Hvad er muskelkramper helt præcist?
En muskelkrampe er, når en muskel eller muskelgruppe pludselig spænder op, som regel på en smertefuld måde. Lægkramper om natten kan være så voldsomme, at de vækker dig. Næste dag føles det, som om man har ømme muskler.
Men krampen skyldes faktisk ikke musklen, men den nerve, der styrer musklen. Hjernen er den, der styrer og sender elektriske signaler via rygmarven for at få musklen til at slappe af eller spænde. Lidt forenklet kan man sige, at kramper opstår, når signalerne overlapper hinanden. Det er tilfældet, når nerverne sender impulser uafhængigt af hjernens signaler, og der sker et overlap.
I øvrigt rammer muskelkramper som regel ældre mennesker snarere end unge over 60 år. Forkortede muskler er f.eks. en særlig udløsende faktor for lægkramper hos ældre mennesker. De kan også skyldes, at de ramte ikke drikker nok.
Men også yngre mennesker, f.eks. gravide, har ofte problemer med lægkramper. Her er det ofte magnesiummangel, der udløser kramperne, da gravide har et øget behov for mineraler.
I øvrigt opstår muskelkramper meget ofte i de såkaldte tværstribede skeletmuskler. Det er især læggene, lårene, fødderne eller hænderne, der rammes.
Årsager til og førstehjælp ved muskelkramper
Årsagerne til smertefulde muskelkramper kan være mange, men medmindre de to underliggende tilstande nedenfor gør sig gældende, er der normalt ikke grund til bekymring:
- sportslig overbelastning
- konstant brug af høje hæle
- Elektrolytforstyrrelser som f.eks. magnesiummangel
- Spændte muskler på grund af manglende motion eller manglende udstrækning
- Nervesygdomme som polyneuropatier, radikulopatier eller epilepsi
- Nervesygdomme som diabetes eller hypothyroidisme
- Væskemangel
- Personer med foddeformiteter, f.eks. en nedsunken fodbue
SOS: Har du en muskelkrampe? Mange mennesker forbliver i en slags stivhed for at beskytte sig selv. Det er forkert! Udstrækning og massage hjælper med at lindre krampen hurtigt. Det er vigtigt at løsne musklen!
Du bør søge læge, hvis
- muskelkramperne opstår gentagne gange
- muskelkramperne er ekstremt smertefulde
- kramperne ledsages af ubehagelige symptomer (snurren, følelsesløshed, hævelse)
- muskelkramperne ikke kan lindres ved udstrækning og massage
- du har vedvarende problemer med at sove
- du har de førnævnte underliggende sygdomme
Hvad gør lægen ved muskelkramper?
For det første vil lægen have en samtale med patienten for at afklare eventuelle tidligere sygdomme, kostvaner eller en mulig graviditet, for eksempel. Du bør også fortælle din læge præcis, hvornår og hvor kramperne opstår, og hvad du hidtil har gjort for at behandle dem. Du bør også altid informere lægen om den medicin, du tager.
Efter konsultationen vil lægen være i stand til at vurdere, hvilke undersøgelser der nu er nødvendige for at stille en diagnose. Den indledende konsultation efterfølges normalt direkte af en fysisk undersøgelse og måske også en blodprøve. Det er også muligt, at lægen vil henvise dig til en specialist, som så vil stille en diagnose.
Hvordan kan man forebygge muskelkramper?
Der er faktisk et par ting, du kan gøre for at forebygge ubehagelige muskelkramper. Hold dig fra
- for meget kaffe, dvs. koffein
- for meget alkohol
- cigaretter
- træne efter at have spist(om sommeren skal du vente en time, før du går i svømmehallen)
- Dårligt fodtøj som f.eks. for stramme sko, skift mellem høje hæle og flade sko
Det skal du også gøre:
Drik masser af væske, især efter træning (drik også under træning), og massér dine lægmuskler, før du går i seng. I nogle tilfælde kan magnesiumtilskud også hjælpe. Du bør dog tale med din læge eller apoteker, før du tager kosttilskud over længere tid.
Hvad hjælper mod muskelkramper under sport?
Som allerede nævnt er det tilrådeligt at drikke rigeligt med væske under træning som en forebyggende foranstaltning. Hvis du får krampe i læggen, skal du tage en kort pause og drikke noget. En blid massage af læggen eller at gå et par skridt kan modvirke krampen. Udstrækning kan også være en hjælp: Tryk hælen ned og træk tæerne op på samme tid, og gå meget forsigtigt frem.
Dato: 27/08/2020
Forfatter: Tanja Seiffert