
At sove igennem om natten: Hvad er hemmeligheden?
Først en lille historie om sengetid: Ingen sover otte timer i træk. I gennemsnit vågner vi endda 28 gange (!) om natten. Dette indre vækkeur er en rest fra stenalderen, som skal beskytte os mod farer. "Det har aldrig været meningen, at vi skulle sove hele natten," forklarer den anerkendte søvnforsker Prof. Jürgen Zulley, tidligere leder af det søvnmedicinske center på Regensburg Universitetshospital. Heldigvis lægger vi næsten aldrig mærke til, at vi vågner. Kun de, der er vågne i mere end tre minutter, husker disse afbrydelser. Under alle omstændigheder er det ikke varigheden af vores søvn, der er afgørende for vores velbefindende, men snarere kvaliteten. Og det betyder den dybe søvnfase: "Jeg kan sove så længe, jeg vil - hvis jeg ikke har dyb søvn, er jeg ikke udhvilet," siger professor Zulley i en nøddeskal. Så når vi taler om "at sove igennem", mener vi faktisk "at sove godt". Og der er tricks til at få en god nats søvn.
Det er godt at vide: Hvilke næseplastre hjælper mod snorken
Grublestolen: Sluk for hovedet og sov bedre
En "grublestol" kan hjælpe, når vi ligger vågne om natten, og tankekarrusellen begynder at snurre - søvn er som regel udelukket. Især når vi stirrer på vækkeuret og ved, at vi snart skal op igen. Det, der hjælper her, er en "grublestol", som skal placeres ved siden af sengen. Det betyder: Stå op, sæt dig på stolen og tænk aktivt tanken til ende. Gå derefter i seng og sov til sidst. Det virker!
Viden om hovedpuder: Hvad er den bedste pude at sove på?
Om det er en nakkestøttepude, en pude til sidesøvn, en pude med geleskum (god til allergikere) eller en sommerfugleformet pude (til mavesøvnere), må enhver selv afgøre. Ifølge det tyske selskab for søvnforskning og søvnmedicin skal en pude gøre tre ting: muliggøre smertefri søvn, ikke fremtvinge en dårlig kropsholdning og føles subjektivt behagelig. Den bør dog ikke være for stor eller for høj, da rygsøjlen ellers vil bøje for meget.
22 % af tyskerne tager en eftermiddagslur. I gennemsnit går vi i seng kl. 22.47 og vågner kl. 6.23.
Madras-test: koldskum eller fjederkerne?
Vi ændrer kropsholdning 40 til 60 gange om natten. En optimal madras skal derfor være punktelastisk og fordele kropsvægten jævnt. Det betyder, at den giver efter ved skuldre og hofter for at aflaste rygsøjlen. Om det skal være koldskum eller springkerne afhænger af din foretrukne sovestilling, din vægt, og hvor meget du sveder. Forsigtig: Test en ny madras i mindst 15 minutter for at mærke, om du ligger lige. Lamelbund: Hvor vigtige er pladerne under sengen? De fleste har nok sovet med deres madras på gulvet, så lamelbunden er lidt af et stedbarn i soveværelset - og det med urette! Det skyldes, at lamelbunden påvirker madrassens fasthed med op til 40 procent. Den bestemmer, hvordan vi har det, når vi ligger ned, og sørger for, at vi sover bedre. Lameller med mere elasticitet og en nedsænkningsdybde på op til otte centimeter anbefales til personer med en kraftig kropsbygning.
Søvncyklusser: Kender du 6:1-reglen?
Vi mennesker er kendt for at være vanedyr. En regelmæssig søvncyklus har vist sig at fremme det at falde i søvn og blive ved med at sove - ligesom "6:1-reglen". Det betyder, at man går i seng og står op på præcis samme tidspunkt seks dage om ugen. En dag om ugen kan varieres. På den måde bliver kroppen kun bragt ud af rytme én gang.
Power nap: En for lang lur holder dig vågen
Folk, der ikke sover om natten, sværger til power nap'en. Men luren gør det ikke muligt at opbygge det såkaldte søvntryk ordentligt, og vi ligger vågne igen om aftenen. Vidste du det? At udmatte sig selv med sport om aftenen for at falde træt i seng bagefter er også en fejltagelse. Sport stimulerer kredsløbet. Det er bedre at gå en tur.
Kilde: LEA