Sund søvn er så vigtig, og det mærker vi især, når vi har sovet dårligt. Så er vi f.eks. mindre fokuserede, mere irritable, og vores præstationer falder. Men efter en urolig nat kan vi også mærke tegn på udmattelse, sløvhed, en konstant følelse af søvnighed, nervøsitet, øget appetit eller hovedpine.

Om natten har kroppen brug for hvile, bl.a. for at regulere stofskiftet, og kroppens egne celler bliver også fornyet. Vores hjerne bearbejder også vigtige informationer under søvnen og lagrer dem i langtidshukommelsen. God søvn er afgørende for at opretholde vores ydeevne, for at føle os udhvilede og friske næste dag og for at klare hverdagen. Vedvarende søvnforstyrrelser kan øge risikoen for fedme, hjertesygdomme, depression eller diabetes. Alle, der lider af vedvarende søvnforstyrrelser, bør konsultere en læge, så de kan finde frem til årsagen og stille en diagnose.

Fra 50-årsalderen oplever især kvinder ofte søvnproblemer. En af årsagerne til dette er faldet i østrogenniveauet i overgangsalderen.

Årsager til søvnproblemer

Søvnproblemer kan have mange forskellige årsager, f.eks.

• Støj: f.eks. forstyrrende lyde fra omgivelserne eller din partners snorken
• Stress eller stressende situationer i dit professionelle eller private liv kan påvirke din nattesøvn
• Sundhedsproblemer: f.eks. forkølelse eller smerter
• Forkert temperatur i soveværelset
• Stimulerende sport før sengetid, f.eks. konditionstræning
• Spise for meget og for sent inden sengetid
• Brug af medier: f.eks. at se en oprørende film, før man går i seng
• medicinering
• alkoholforbrug
• Sygdomme som f.eks. gigt eller rastløse ben kan også føre til søvnforstyrrelser.

Hvilke søvnproblemer findes der?

Den mest almindelige type er nok insomni, som kan oversættes til "søvnløshed". Det omfatter primært problemer med at falde i søvn eller blive ved med at sove, f.eks. problemer med at falde i søvn. De berørte kan også sove, men f.eks. med mange afbrydelser. De vågner ofte igen og igen og har generelt en urolig og dårlig søvn. Det er også problematisk, hvis man ofte ligger vågen i flere timer om natten. Hvis søvnen altid er for kort, taler man om søvnmangel.

På længere sigt kan søvnløshed f.eks. føre til, at de ramte også føler sig kronisk trætte om dagen, har svært ved at koncentrere sig og er bange for ikke at kunne falde i søvn om aftenen.

Tips til sund søvn

Nogle faktorer forstyrrer vores søvn eller har en negativ effekt på søvnkvaliteten. Her er et par tips til en afslappende søvn:

1. Skab et roligt sted at sove. Støj er en rigtig søvndræber.

2. Forvis mobiltelefoner, bærbare computere, tablets og lignende fra soveværelset, da de ikke er særligt befordrende for en god nats søvn. Det skyldes det såkaldte bluelight fra skærmen. Det er unaturligt lyst og forstyrrer frigivelsen af søvnhormonet melatonin. Undersøgelser bekræfter, at REM-søvnen kan reduceres betydeligt, hvis man bruger elektroniske medier kort før sengetid.

3. Sørg for en behagelig sovetemperatur, helst omkring 16 til 19 °C.

4. Prøv at undgå alt, hvad der kan udløse stress, før du går i seng. Lidt meditation, yoga før sengetid eller autogen træning kan hjælpe dig med at slappe af. Tip: 30 minutter før du går i seng, er det bedst at skifte til en afslappende aktivitet, f.eks. at læse en bog.

5. Mørklæg rummet tilstrækkeligt, så du ikke bliver vækket af det forstyrrende lys fra gadelamper eller den opgående sol klokken fire om morgenen.

>> For afslappende nætter: De bedste planter til soveværelset

Hvor mange timer bør du sove regelmæssigt?

Ifølge US National Health Foundation afhænger den optimale mængde søvn af, hvor gammel du er. I det aktuelle "Sleep Journal" forklarer forskerne, at voksne mellem 26 og 64 år har brug for omkring 7 til 9 timers søvn for at føle sig i form og i balance. Forskerne anbefaler også, at unge voksne sover 7-9 timer, og at ældre på 65 år og derover ideelt set får 7-8 timers hvile. Det er også vigtigt at lytte til kroppen og gå i seng, når man er træt. I øvrigt har alle deres egen individuelle søvnrytme: Nogle mennesker er tidligt trætte, andre går først i seng kl. 2 om natten.

>> Mere under: Hvor mange timers søvn er optimalt for din alder?

Søvnens faser

Om natten gennemgår vores krop forskellige søvnfaser. Faser med dyb søvn veksler med faser med let søvn.

Indsovningsfasen: Som navnet antyder, falder vi i søvn i denne periode. For nogle mennesker varer det kun et par minutter, for andre f.eks. en halv time.

Den lette søvnfase: Denne fase begynder umiddelbart efter, at vi er faldet i søvn. Den kan være en overgang mellem vågenhed og den dybe søvnfase samt mellem den dybe søvnfase og REM-søvnfasen (drømmesøvnfasen).

Den dybe søvnfase: I denne søvnfase sænkes vejrtrækningen og hjerterytmen, og kropstemperaturen og blodtrykket falder også. Kroppen lukker så at sige ned for at regenerere sig selv. Søvnige i denne fase er svære at vække. Desuden er den dybe søvnfase særlig vigtig for en sund og afslappende søvn.

REM-søvnfasen: Denne fase er også kendt som drømmesøvnfasen. Vores hjerne er særlig aktiv i denne søvnfase, mens vores krop, især vores muskler, er ekstremt afslappede. I denne fase er det endnu sværere at vågne end i den dybe søvn, da hjernen bearbejder vigtige informationer i REM-fasen, og ydre stimuli blokeres.

Er det tilrådeligt at tage sovepiller mod søvnforstyrrelser, og hvordan ser behandlingen ud?

Sovepiller, både i håndkøb og på recept, bør kun tages efter samråd med din læge. Nogle receptpligtige lægemidler har en tilvænningseffekt og kan endda være afhængighedsskabende. Du bør også tjekke med din læge, om du har nogen intolerance over for visse lægemidler eller ingredienser, herunder håndkøbspræparater.

Generelt er et besøg hos lægen tilrådeligt, hvis du lider af kroniske søvnproblemer og har en fornemmelse af, at situationen ikke bliver bedre. Lægen kan stille en diagnose eller henvise dig til en specialist. Afhængigt af diagnosen vil der blive iværksat en personlig behandling for at få søvnproblemerne under kontrol. Det kan være alt fra autogen træning og vejrtrækningsterapi til lysterapi eller brug af håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin. Det afhænger altid af det enkelte tilfælde.

Forfatter: Ilka-Marie Hagenbücher