Pludselig var jeg lysvågen i min drøm. Jeg fik lyst til at flyve, sprang op i luften og skød af sted. Vinden i mit ansigt og pinkfarvede søer under mig. Så vågnede jeg ..."
Sådan beskriver en kvinde en såkaldt klar drøm i et internetforum. Og det er ikke bare en skør drøm. Det er en bevidsthedstilstand, hvor man godt ved, at man drømmer. Men fordi alle sanser er aktive, føles oplevelsen stadig virkelig. Det anslås, at halvdelen af alle voksne har oplevet noget lignende mindst én gang. For det meste ved et tilfælde. Men der findes også talentfulde mennesker, som bevidst kan fremkalde en klar drøm. De kaldes enironauter.
Nogle kan sagtens lære sig selv nye ting i søvne
Klardrømme kan være meget forskellige: Nogle mennesker husker "kun" deres hverdag, andre kan selv spinde handlingen i deres drøm sammen og endda få psykiske evner. De skaber deres egen film, hvor de naturligvis spiller hovedrollen. Blive dronning af chokoladeland? Drikke cocktails på en drømmestrand med George Clooney? Flyve gennem rummet? Det er slet ikke noget problem. Men ikke kun det er muligt: Nogle talentfulde mennesker kan endda lære og øve sig på forskellige ting i en klar drøm. Den tyske psykolog, drømmeforsker og sportsforsker Paul Tholey brugte klardrømme til at øve sig i f.eks. at stå på skøjter eller snowboard. Det gjorde han, indtil han til sidst mestrede begge sportsgrene i virkeligheden. Det lyder ganske vist mærkeligt i første omgang. Men lucide drømme er faktisk et videnskabeligt bevist fænomen. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man falder i søvn? Groft sagt kan søvnen inddeles i tre faser: let søvn, dyb søvn og REM-søvn. I den tredje fase skyder øjenbevægelser, vejrtrækning og kroppens energiforbrug i vejret, og vi drømmer intenst. Normalt er den højere bevidsthed, som giver os mulighed for at reflektere over os selv, ikke aktiv. Men i en klardrøm tændes den, den sovende indser, at han/hun drømmer, og kan analysere sine tanker og følelser som i den vågne fase. Men nogle mennesker er også bekymrede. Er det ikke farligt? Hvad nu, hvis jeg ikke længere kan skelne mellem drøm og virkelighed? Denne frygt er ubegrundet. Ifølge eksperterne kan man godt være forvirret, når man vågner, men det varer kun kort tid. Og søvnen er ikke mindre afslappende end ved "normal" drømning.
Alle kan lære at drømme klart
Præcis hvorfor hjernen "skifter over", er endnu ikke klart. Klardrømme har en tendens til at være et nicheområde inden for forskning. Det skyldes, at mennesker, der pålideligt drømmer klart, er sjældne. Det gør det vanskeligt at forske under de komplicerede forhold, der hersker i et søvnlaboratorium. Eksperterne er dog enige om, at alle kan lære at drømme klart. Og det har et stort potentiale. Lucid dreaming bruges allerede til at behandle mareridt. Tanken bag denne terapi er, at en drøm, hvis handling du selv kan bestemme, ikke er skræmmende. Andre forskere ønsker at bruge klare drømme til at udforske den menneskelige bevidsthed og forstå, hvad der præcist sker i hjernen, når den pludselig ændrer sit bevidsthedsniveau fra det ene øjeblik til det andet.
Med alle disse muligheder er det næppe overraskende, at lucide drømme også er ret populære uden for videnskaben. Der findes masser af instruktioner om emnet på nettet. Der er også en række butikker, som tilbyder udstyr, der angiveligt skulle gøre det muligt at drømme klart. Deres effektivitet er ikke videnskabeligt bevist. Hvis du er nysgerrig, er det bedre at kigge på www.klartraumforum.de. Her diskuterer entusiaster de bedste teknikker. Deres motivation er klar: at have det sjovt. Drømmevandrere er især fascineret af udsigten til overmenneskelige evner. Så har du fået lyst til at drømme?
Sådan kommer du ind i den vidunderlige verden af klare drømme
Den gode nyhed er, at evnen til at kontrollere vores drømme ligger latent i os alle. Den dårlige nyhed er, at det ikke sker fra den ene dag til den anden. Det kræver en vis træning. Forskere anbefaler en kombination af forskellige metoder. Nøglen er at være tålmodig og øve sig flittigt.
Realitetstjekket: det mest almindelige trick. Spørg dig selv fem til ti gange i løbet af dagen: "Drømmer jeg, eller er jeg vågen?" Eller hold dig kortvarigt for næsen og prøv at trække vejret ind - noget, der ikke virker i virkeligheden. Disse tjek bliver en vane for underbevidstheden, og før eller siden kan de også bruges i drømme. Det kan dog tage et par måneder at nå dertil.
Ritual ved sengetid: Lige før du falder i søvn, skal du gentage sætningen igen og igen: "Næste gang jeg drømmer, vil jeg huske, at jeg drømmer."
Vågn op til tiden: Sæt dit vækkeur fem til seks timer efter, at du er faldet i søvn. Når du vågner, skal du holde dig vågen et stykke tid, tænke over, hvad du har drømt, og så sove videre. Det vil sikre, at du er mentalt mere vågen i den anden søvnfase.
Før en drømmedagbog: Hav en notesbog eller blok klar, hvor du skriver ned præcis, hvad du oplevede i slumretiden, efter at du er vågnet. Ikke bare handlingen, men også følelser, lugte og indtryk.