Hvordan viser fruktoseintolerans sig?
Ved fruktoseintolerans kan kroppen ikke optage fruktose korrekt eller fuldstændigt, hvilket igen kan føre til ubehag i tarmen.
Efter at have spist frugt, frugtsaft og andre fødevarer, der indeholder fruktose, kan der opstå forskellige symptomer. De omfatter ofte luft i maven eller diarré. De ramte klager også over mavesmerter, oppustethed, bøvsen eller kvalme. Symptomerne viser sig forskelligt fra person til person. Desuden afhænger det altid af, hvor meget fruktose den berørte person har indtaget, og hvor følsomme tarmene er.
En ændring i kosten kan hjælpe
Et besøg hos en specialist i mave-tarmsygdomme hjælper med at afgøre, om du lider af en intolerance, og præcis hvilken form for fruktoseintolerance du har. Hvis der opdages en fruktoseintolerans, kan en kostændring hjælpe. Folk, der lider af fruktoseintolerans, spørger ofte sig selv, hvad de stadig må spise. Det er forskelligt fra person til person, da alle er forskellige. Det er nyttigt at besøge en ernæringsekspert, som vil rådgive de berørte individuelt. Det er klart, at der ikke findes en liste over forbudte og ikke-forbudte fødevarer, som gælder for alle, der lider af fruktoseintolerans. Nogle fødevarer indeholder dog mere fruktose end andre. De fleste læger vil anbefale en kostændring i henhold til 3-trins-modellen. Den er som følger:
1. Begrænsningsfase: Dette er den første fase af kostomlægningen. Den varer to til fire uger. Formålet med restriktionsfasen er at følge en streng lavfruktose-diæt og undgå alle fødevarer, der indeholder fruktose, sorbitol og bordsukker. Du kan allerede nu observere, om symptomerne bliver bedre. Hvis det er tilfældet, går du videre til anden fase.
2. testfase: I de følgende seks uger testes den nøjagtige mængde fruktose, som personen kan tåle. Man nærmer sig langsomt personens niveau. Det sker ved at spise én fruktoseholdig fødevare om dagen. Alle observationer skal dokumenteres præcist - f.eks. hvad du spiste, hvornår og hvor meget. Det giver lægen mulighed for at drage bedre konklusioner senere.
3. Den langsigtede kostændring: Når du har fundet ud af, hvad og hvor meget du kan tåle, er det nu nødvendigt med en langsigtet og sund kostændring. Den skal absolut tage hensyn til din tolerancegrænse for fruktose og skal nu integreres permanent i din hverdag.
Fødevarer, der indeholder fruktose
Æbler, pærer, kirsebær og vindruer har et særligt højt indhold af fruktose. Men også tørret frugt, marmelade, mango og blommer indeholder meget fruktose. Pas på med frugtsaft og læskedrikke, som også ofte indeholder fruktose. Den, der tror, at fruktose kun findes i frugt, tager fejl. Grøntsager indeholder også fruktose. For eksempel i ærter, rødkål, peberfrugter, svampe eller hvidløg. Frugtoseindholdet i grøntsager er dog generelt lavere end i frugt.
Fødevarer med et særligt højt indhold af fruktose
- æbler
- pærer
- kirsebær
- Vindruer
- Tørret frugt
- Marmelade
- Mango
- Blommer
Grøntsager med indhold af fruktose
- Ærter
- Rødkål
- Peberfrugter
- Svampe
- Hvidløg
Fødevarer med lavt fruktoseindhold
Kornprodukter som brød, pasta eller müsli samt mejeriprodukter uden tilsat frugt giver normalt ingen problemer. Kartofler, ris og hirse er også velegnede. Kød, fisk og æg har også et lavt indhold af fruktose. Nødder og frø, te og kaffe er også letfordøjelige. Kogt frugt indeholder generelt mindre fruktose - men her hjælper kun individuel testning, da det kan være, at du personligt kan tåle det eller ej, afhængigt af sværhedsgraden af din intolerance.
Fruktosefattige produkter og fødevarer uden fruktose
- Brød, pasta, kartofler eller müsli
- Mejeriprodukter uden tilsat frugt, f.eks. smør, yoghurt eller kvark
- Nødder og frø
- Te og kaffe
- Krydderurter og salater
- Vegetabilske olier og æblecidereddike
- Kød, fisk og æg
- Ris, rug, havre, hvede, havre, spelt eller hirse
- Pseudokorn som amarant, boghvede og quinoa
- Bær
Do's and don'ts: Det er derfor vigtigt, at du spiser flere fødevarer med lavt fruktoseindhold for at undgå mavesmerter eller en følelse af mæthed. Du behøver slet ikke at begrænse din kost, da der er en bred vifte af fødevarer at vælge imellem. Du behøver f.eks. ikke at bekymre dig om at få C-vitaminmangel - især bær indeholder meget C-vitamin, så det er normalt ikke nødvendigt med vitamintilskud. Husk også altid at tjekke individuelt, hvilke fødevarer der er gode for dig, og hvilke der ikke er. Før derfor en maddagbog, og noter eventuelle konsekvenser, når du har spist. Ud fra dette kan man senere udlede et mønster.
Tip: Få fødevaretabellen for fruktoseintolerans på din mobiltelefon
Der findes disse former for fruktoseintolerans
Fruktoseintolerans kan groft inddeles i tre forskellige grupper:
1. Fruktosuri: Dette er en genetisk mangel på enzymet "ketohexokinase", som er nødvendigt for at omdanne fruktose. Det resulterer i et overskud af fruktose, som normalt blot filtreres ud af nyrerne og udskilles i urinen, ofte ubemærket af den berørte person.
2. Arvelig fruktoseintolerans: Denne form for fruktoseintolerans er en farlig, men sjælden variant. På grund af en genetisk defekt forstyrres et enzym, der er ansvarligt for at nedbryde fruktose (D-fruktose-1-phosphat). Det fører til en ophobning af fosfat. Som følge heraf forstyrres glykose- og glykogenmetabolismen, hvilket kan føre til hypoglykæmi. Symptomerne omfatter kvalme, kramper og opkastning. Hvis den berørte person fortsætter med at indtage fruktose, kan det endda føre til lever- eller nyresvigt.
3. Fruktosemalabsorption: Dette er den mest almindelige form for fruktoseintolerance. I modsætning til de to andre varianter er der ikke tale om en genetisk forstyrrelse i leveren, men om en defekt i tyndtarmen. Her hindres transporten af fruktose, og derfor bliver i hvert fald noget af sukkeret ikke sendt videre, men forbliver i tyktarmen. Det giver luft i maven og kan føre til ændringer i tarmfloraen.
Dato: 08.07.2020