Social fobi: symptomer, årsager og behandling

Mere end 12 millioner tyskere kæmper med angstlidelser - heriblandt Stefanie (57). Hun led af social fobi. Men det var en lang vej til diagnose og behandling for hende. Her fortæller hun om sine oplevelser.

2,4% beträgt die Wahrscheinlichkeit, an einer sozialen Phobie zu erkranken.© adobestock
Sandsynligheden for at udvikle en social fobi er 2,4 %. Angst er den næstmest almindelige psykiske lidelse på verdensplan.

"Frygt er den sårede sjæls barn. Jeg læste denne sætning engang, og jeg synes, den er fuldstændig sand. Jeg var bange - for andre, for at blive rød, for at få et hjerteanfald, for livet. Til sidst var det så slemt, at jeg næsten ikke gik ud. Jeg kunne ikke længere tage metroen, gå på indkøb eller køre bil. Jeg var ikke i stand til at leve.

Selv som barn var jeg meget genert, og jeg blev ofte knaldrød. Jeg kunne mærke varmen stige i mit ansigt, og mit hjerte bankede som en gal. De andre drillede mig meget med det. Jeg var glad, da skolen endelig var slut.

Alt var okay i et stykke tid. Jeg blev uddannet boghandler, mødte Alex, da jeg var 30, vi blev gift, og vores datter Lena blev født. Når jeg ser tilbage, vil jeg sige, at det var den bedste tid i mit liv. Jeg var stadig genert, men ikke længere i så ekstrem grad. Nogle gange rødmede jeg stadig, når en kunde var svær at gøre tilfreds. Jeg havde også problemer med at finde de rigtige ord. Jeg følte mig så dum, så forfærdelig dum.

"Jeg følte mig som i vat, fuldstændig afskåret fra verden"

Da Lena flyttede ud for syv år siden, blev rødmen værre igen. I dag ved jeg, at denne frygt har et navn: Erytrofobi. På arbejdet var jeg glad, hvis ingen kunder henvendte sig til mig. Så var der denne utrolige træthed. Jeg var ofte alt for udmattet til at tage på arbejde. En morgen på vej til metroen fik jeg en frygtelig hjertebanken. Jeg begyndte at svede, jeg kunne ikke få vejret, mine ben rystede, og jeg var nødt til at støtte mig til en lygtepæl, ellers ville jeg simpelthen være faldet sammen. Det var forfærdeligt, jeg troede, jeg skulle dø. Efter ti minutter blev det bedre, og jeg tog hjem. Alex kørte mig til lægen. "Den unge læge diagnosticerede mig med et panikanfald og udskrev straks angstdæmpende medicin til mig.

Medicinen fik mig til at føle mig som i vat, løsrevet fra verden. Jeg trak mig længere og længere tilbage. Jeg var som i en kokon. Mit arbejde? Jeg sneg mig ind og arbejdede på en eller anden måde - men der var ikke et gram energi i det. Jeg tror, at den eneste grund til, at jeg ikke blev afskediget, var, at jeg havde arbejdet i firmaet så længe. Det varede i omkring seks måneder, så aftog effekten af medicinen. Mit hjerte begyndte at hamre igen, jeg rystede, jeg ville ikke forlade huset. Jeg gik i panik over panikken, jeg var overbevist om, at jeg ville falde død om, når jeg var ude.

Lægen henviste mig derefter til en psykolog. Hun hjalp mig med at finde tilbage til livet. Hun fik mig til at indse, at jeg ikke var skør. At det kan ske for alle. Det hjalp mig også, at vi gav min angst et ansigt, et navn. Jeg lider af social fobi. Jeg er bange for at gøre mig selv til grin foran andre mennesker. Jeg lærte, at det ikke er så slemt. Og jeg har lært at grine af mig selv. Jeg er tilbage - tilbage i mit liv."

Tips og information: Hvor kommer angstlidelsen fra, og hvad hjælper?

Angst er en vigtig del af livet. Men nogle gange bliver den patologisk. Omkring 20 procent af alle mennesker i verden lider af en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i deres liv, og tendensen er stigende.

Årsagen til en angstlidelse

Det er tankerne om, hvad der i værste fald kan ske. Hvis den ramte ikke kan ryste de negative tanker af sig, kommer de i stigende grad til at dominere vedkommendes liv.

En angstlidelse kan udvikle sig pludseligt som følge af en ubehagelig begivenhed. Men den kan også komme snigende - når en person bliver mere og mere udmattet, f.eks. på grund af en sygdom eller en situation, der opleves som en krise.

Symptomer på angstlidelser

Hver type angst udløser en kompleks fysisk proces. Der udløses en alarm i vores følelsescenter, stresshormonerne adrenalin og kortisol frigives, blodtrykket stiger, og hjertet slår hurtigere. Når faren er overstået, aftager de fysiske reaktioner. Ved en angstlidelse forbliver faren imidlertid i tankerne, og de fysiske symptomer aftager ikke.

Behandlingsformer

Der findes psykoterapeutiske, farmaceutiske og kropsorienterede terapiformer, og kombinationer kan også hjælpe. Terapien afhænger helt af den enkelte patients symptomer. Der er brug for professionel hjælp, når livet domineres af angst.

Vores bogtip: "Konfrontation med angst" af Ursula Tirier. 12 euro. Patmos forlag

Der findes også disse typer af fobier

➜ Ablutofobi: Frygt for at vaske sig og for vand.
Gerontofobi: Frygt for ældre mennesker og aldring.
➜ Chrematofobi: Frygt for pengesedler og mønter.
➜ Akustikofobi: Frygt for høje lyde og støj.
➜ Dextrofobi: Frygt for højre side af kroppen.
➜ Anatidaephobia: Frygt for at blive set af ænder.
➜ Jocalephobia: Frygt eller ekstrem afsky for øreringe.
Carnofobi: Frygt for kød og pølser. Lachanofobi er på den anden side frygten for grøntsager.