Årsager til smerter i lænden

Årsagerne kan være mange og varierer afhængigt af det kliniske billede. Rygsmerter udvikler sig ofte over længere tid. Nogle gange udløses de af fysisk arbejde eller forkerte arbejdsstillinger, forkert belastning, spændinger eller kortvarig overbelastning af ryggen. En forkert bevægelse eller et pludseligt stød, som når man snubler, kan også være skyld i det. Sygdomme som diskusprolaps eller lumbago kan også udløse smerter. SIJ-syndrom, en sygdom i den nederste del af rygsøjlen og bækkenet, kan give smerter i lænden. Udløsende faktorer for SIJ-syndrom er bl.a. forkert belastning eller tegn på slitage.

Manglende motion eller stress kan også give rygsmerter. Risikoen for smerter øges også med alderen på grund af normale tegn på slitage. Nogle gange skyldes lændesmerter dog årsager, som man ikke umiddelbart ville mistænke, f.eks. nyresten, betændelse i bugspytkirtlen eller endometriose.

Læs også: Rygsmerter midt på ryggen - årsager, symptomer og behandling

Hvad hører til lænden?

Lændehvirvlerne er normalt påvirket af lændesmerter. Området består af fem individuelle ryghvirvler og er direkte forbundet med halebenet og korsbenet. Lidt længere nede findes det såkaldte sacroiliacaled. Forstyrrelser i dette led kan også føre til rygsmerter.

Hvordan viser rygsmerter sig?

Det kan variere meget. For eksempel føler man ofte en vedvarende og dump smerte. Smerterne kan også stråle ud i benene, hvilket f.eks. kan tyde på en diskusprolaps. Desuden opstår smerterne ofte pludseligt, f.eks. efter at man har båret tunge byrder eller lavet en forkert bevægelse.

Forebyggelse af lændesmerter

Det er vigtigt, at de, der er ramt af rygsmerter, opsøger en læge for at komme til bunds i årsagerne til smerterne. Lægen kan derefter stille en individuel diagnose eller om nødvendigt henvise patienten til en specialist, så der kan iværksættes yderligere behandling.

Der findes desværre ikke noget patentmiddel mod rygsmerter. Men motion er altid en god måde at forebygge smerter på. Prøv at bevæge dig så meget som muligt i hverdagen, tag trapperne i stedet for elevatoren, og gå meget. Rygvenlige sportsgrene som svømning, vandgymnastik, stavgang eller yoga er også gode forebyggende foranstaltninger. Desuden tilbyder mange sportscentre rygkurser med øvelser, der er specielt designet til ryggen. På den måde kan du specifikt styrke dine lænderygmuskler. Vi kan også integrere enkle rygøvelser i vores hverdag derhjemme.

Det er også vigtigt at undgå stress generelt, da det også fremmer udviklingen af rygsmerter. Hvis man sidder på et kontor hele dagen, bør man rejse sig og bevæge sig indimellem, f.eks. ved at gå en tur i frokostpausen. En arbejdsstation med et hæve-sænkebord er også en god mulighed, så du kan rejse dig op fra tid til anden.

Smerter i lænden: Hvad skal man gøre?

Også her afhænger det af den diagnose, den berørte person har fået af lægen. Er det et akut problem, som f.eks. en diskusprolaps eller lumbago, eller er smerterne forårsaget af spændinger? I tilfælde af akut lumbago kan lægen f.eks. give en lokalbedøvelse for at lindre. Ved en diskusprolaps får patienterne ofte først smertestillende og antiinflammatorisk medicin for at komme af med de akutte smerter. Dette efterfølges ofte af fysioterapi med øvelser, der er designet til at aflaste rygsøjlen. Et besøg hos en ergoterapeut kan også give lindring.

Salver, massage eller varme kan hjælpe med at lindre spændinger. Læg dig på en opvarmet kornpude, eller læg et varmeplaster på det berørte område. Disse bør dog ikke forblive på huden for længe. Her er et velanmeldt varmeplaster. En varmepude er også behagelig mod smerter. Køb en model med gode anmeldelser her.

Øvelser mod smerter

Den såkaldte trappestilling kan give lindring ved akutte smerter. Læg dig fladt på ryggen med benene løftet og underbenene i en ret vinkel i forhold til lårene. Vælg et passende underlag, f.eks. en sofa eller en stol. Underlaget skal være omtrent lige så højt som længden af dine lår.

At "rulle sig sammen" siges også at hjælpe på akutte smerter. Det gør du ved at lægge dig fladt på ryggen og trække benene op. Læg derefter armene rundt om benene under knæene, og træk dem ind mod kroppen. Hold stillingen i ca. 5 vejrtrækninger, og læg derefter benene ned. Gentag om nødvendigt. Øvelsen er designet til at styrke vores ryg- og ballemuskler og strække musklerne.

Bemærk: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du udfører en rygøvelse korrekt, så søg råd hos en fysioterapeut eller fysioterapeut. De kan give dig personlig hjælp og gribe ind, hvis det er nødvendigt, hvis du udfører en øvelse forkert. Forkert udførte øvelser eller bevægelser kan gøre smerterne endnu værre. Det er også altid vigtigt at starte med enkle øvelser og lytte til kroppens signaler.

Hvilken sovestilling er den rigtige mod rygsmerter?

Selv om de fleste foretrækker at sove på siden, siger eksperterne, at det er bedst at sove på ryggen, hvis man har ondt i ryggen. Det er den mest rygvenlige sovestilling, da vores vægt fordeles mere jævnt, end når vi sover på siden eller maven. En pude under knæene eller et sammenrullet håndklæde kan hjælpe dig med at indtage en behagelig stilling og vænne dig til at sove på ryggen.

>> Hvad skal man gøre, hvis man har problemer med at sove?

Læs også her:
Folk med migræne kan ikke længere høre disse sætninger
Stimuler blodcirkulationen: Disse tips vil få dig i gang

Forfatter: Ilka-Marie Hagenbücher