Hvorfor taber jeg mig ikke? Hvordan hormoner påvirker vores vægt

Mange kvinder stiller sig selv spørgsmålet: Hvorfor taber jeg mig ikke? Det er ret frustrerende, når der trods disciplin ikke synes at ske noget på vægten. Det kan skyldes hormoner. Her forklarer vi, hvad de har med det at gøre, og hvordan du stadig kan tabe dig.

Nogle gange er livet temmelig uretfærdigt: Mens din veninde kan spise sig mæt og stadig passe en størrelse 38 i årevis, kan du ikke engang tænke på et stykke kage uden at tage endnu et kilo på. Hvis kiloene stædigt bliver siddende på dine hofter på trods af disciplin og slankekure, kan det skyldes en hormonel ubalance.

Vores vægt påvirkes og styres af hormoner

Hvis vores hormonbalance er ude af balance, har det en langsigtet effekt på vores vægt og kan derfor være en årsag til, at vi ikke taber os. Hormoner er involveret i alle metaboliske processer. Et komplekst samspil mellem forskellige hormoner som insulin, ghrelin og leptin styrer, fremmer eller blokerer udnyttelsen af næringsstoffer. Evolutionen har programmeret vores organisme til at opbygge reserver til dårlige tider eller til at frigive energi lynhurtigt i nødsituationer. Ydre påvirkninger som stress, træthed og overskydende næringsstoffer forstyrrer balancen, og der kan endda udvikles resistens.

Insulin - det mest kendte og vigtigste stofskiftehormon

Nøglehormonet insulin styrer transporten af glukose, dvs. sukker, fra blodet ind i cellerne. Her udnyttes sukkeret til energiproduktion eller omdannes og lagres. Insulin produceres altid i bugspytkirtlen, når vi spiser noget, der indeholder kulhydrater - et enkelt stykke chokolade er nok. Med de rigtige ernæringstricks og hverdagstips kan du genskabe balancen mellem insulin og de andre hormoner, der styrer din vægt, og genvinde kontrollen over din velværefigur.

Insulin

Hvis insulinniveauet stiger hurtigt og ofte på grund af kulhydratholdige fødevarer, forbrændes der ikke fedt, og trangen til at spise får næring. Spis komplekse kulhydrater og fibre fra fuldkorn og bælgfrugter i stedet for sukker og hvidt mel.

Regelmæssig motion har vist sig at hjælpe med at holde insulinniveauet lavt og modvirke insulinresistens. Vigtigt: Træn hver anden dag i mindst 30 til 45 minutter.

Glukagon

Hvis kroppen producerer for lidt glukagonlignende peptid 1 (GLP-1), forstyrres mæthedsfornemmelsen, og vi spiser mere, end vi egentlig har brug for. Slankehormonet bremser mavetømningen og reducerer sultfølelsen. Ernæringsforskere ved, at proteinrige fødevarer som fisk, kød, æg, kvark og bælgfrugter hjælper kroppen med at producere det.

Kortisol

Dette livsvigtige hormon er involveret i alle metaboliske processer. Under stress frigiver kroppen mere kortisol og higer efter hurtigt tilgængelig energi, f.eks. fra søde sager - insulinniveauet bringes ud af balance. Gode nødsnacks og afslapning i stedet for stress holder hormonet i balance.

Ghrelin

Sulthormonet ghrelin regulerer appetitten. Jo mere ghrelin, der produceres, jo mere sultne føler vi os. Undersøgelser viser, at tilstrækkelig søvn og protein hæmmer produktionen af ghrelin. Det er bedst at starte dagen med et måltid, der indeholder protein.

Ghrelins antagonist er slankehormonet leptin, som bliver aktivt om natten. For lidt søvn sænker leptinniveauet, og i stedet frigives tranghormonet ghrelin.

Leptin

Når fedtcellerne er mætte, frigiver de leptin og udsender mæthedssignaler. Leptin er appetitdæmpende og regulerer sultfølelsen. Men hvis man er overvægtig, virker hormonet ofte ikke længere: Læskedrikke, slik og dårlige fedtstoffer har ført til leptinresistens. I stedet for at stege og riste bør man dampe, simre og lave mad på en skånsom måde.

Drik bedre: Læskedrikke fungerer som flydende sukker i kroppen og fremmer leptinresistens. Alternativer med smag er: "Infused water" med frugt, te med stevia eller lakridsrod.

Du er måske også interesseret i dette: